Mega udsalg på legetøj og andet godt!

Hvad tid bør dit barn komme i seng?

barniseng-vaagnetidspunkt-navnesnak-dk

Noget af det vigtigste for børn (og voksne) er søvn. Og gerne nok af den. Det er derfor ret væsentligt at vide, hvor meget søvn et barn har brug for.
Skemaet foroven giver et meget godt billede af, hvad dit barn har brug for. Og hvornår du kan regne med at blive vækket med enten et brøl fra deres seng, et nus på kinden ved din egen seng eller en sulten bandit, som står klar ved spisebordet og vil have morgenmad.

Mine børn – min datter på tre år og min søn på seks år – bliver puttet på samme tid. Vi har fundet ud af, at hvis vi holder dem længere oppe, så vågner de stadig på samme tid næste morgen. Derfor har vi besluttet, at de begge bliver puttet et sted mellem kl.19-1930. En meget sjælden gang imellem er vi nødt til at vække dem om morgen. De vågner typisk selv omkring kl.630-7.
Jeg ville da drømme om, at de ville sove længere. Men jeg må også konkludere, at de er færdige med deres skønhedssøvn, når nu de vågner af dem selv. I mine øjne må det klart være det bedste, at vågne selv og ikke blive vækket. Men denne holdning er jeg nok også nødt til at have, når nu jeg ikke er nødt til at vække dem.

I weekenderne er mine børn lidt længere oppe. Det er mest, fordi det er hyggeligt og ikke fordi, at vi dagen efter sover længe. For det gør vi ikke! Her vågner de også af dem selv et sted mellem kl.630-7. Så vi får noget ud af dagen. Men bare det ikke at have travlt om morgenen i weekenden, er med til at skabe en ekstra hygge og det virker som om, at de faktisk har sovet længere.

Jeg ved, at mange forældre syntes, at vi har det luksus at sove helt til kl.630. Vi har også været der, hvor det var god morgen kl.4 – hold op dagen er lang. Og især hvis de ikke sover lur midt på dagen.
Jeg har desværre ingen råd til at få børnene til at sove længere. Det vigtige er nok, at få dem lagt ordentlig tid i seng om aftenen, så de får en masse timers søvn. Så må vi som forældre hoppe tidligt under dynerne engang imellem og være “friske” til dagen, som i nogens tilfælde starter umenneskelig tidligt.

Her ser du, hvor mange timers søvn der anbefales til børn:
Babyer fra 4 til 12 måneder: 12 til 16 timer i døgnet (inklusiv middagslur)
Børn fra 1 til 2 år: 11 til 14 timer i døgnet (inklusiv middagslur)
Børn fra 3 til 5 år: 10 til 13 timer i døgnet (inklusiv middagslur)
Børn fra 6 til 12 år: 9 til 12 timer i døgnet
Teenagere: 8 til 10 timer i døgnet

 

Kilde: nordicparenting.dk

 

Udgivet af: CK ♥

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mega udsalg på legetøj og andet godt!