Mit første baby shower!

navne pigenavne børnenavne

BABY SHOWER ! ❤️

Så fik jeg også prøvet at være til baby shower!! Som skrevet tidligere er det ikke noget, jeg har prøvet før, og det var egentlig ikke noget der “fandtes”, da jeg fik mine piger i 2006 & 2009. Eller jo det fandtes, men det var ikke helt landet i Danmark, som det er nu…

Vi valgte at holde dette shower ude i byen. Den kommende mor troede, at hun skulle ud og spise frokost med sin kæreste, men det skulle hun ikke! Da hun dukkede op stod vi 5 tøser og tog imod hende med et “Tillykke”! Hun blev SÅ overrasket – Det var lige før, jeg var bange for, at vi fik sat fødslen igang.

Vi bor i udlandet som expats, og hun var så heldig, at hendes veninder hjemme i Danmark også havde holdt et baby-shower for hende. Men hun skulle ikke snydes for et shower fra hendes expat-veninder også.

Vi havde købt en fælles gave til den lille pige, som hun venter. Vi spiste dejlig mad, og der blev hygget. Vi var ikke ude i nogle baby-lege osv, som vi har skrevet om her! Men nogle hyggelige timer, fik vi sammen. Jeg er sikker på, at det var i den kommende mors ånd.. (hun er meget højgravid, så det er lidt begrænset, hvor aktiv hun kan være.)

Den lille babypige skal hedde Ava. ❤️

Udgivet af: CB ❤️

Babyshower

SONY DSC

Baby shower – hvad er nu det? Ja, det fandtes ikke da jeg var gravid med vores piger i 2006 & 2009. Eller det gjorde det nok, men ikke noget der rigtig blev brugt i Danmark på det tidspunkt. Men det virker som om, at det de sidste par år nu endelig er slået igennem.

Babyshower er en fest for den kommende mor, oftest holdes det som et lille surprise party. Her gives der gaver eller penge til det kommende barn. Traditionen er, at man til disse babyshowers hygger med lidt mad, muntre indslag, gaverne og et par baby-relaterede lege. Har du brug for lidt inspiration til disse lege, kan du finde et par forslag her: Babyshower.dk

En af de gode traditioner er også, at der bliver dækket et flot bord, med lækker kage og andet godt til den gravide og hendes gæster. Det er for det meste noget, som gæsterne har arrangeret.

Ideen er jo, at man skal gøre det i den gravides ånd. Hvad ønsker hun? Vil hun overhovedet have et babyshower. Det er ikke alle, der har taget denne tradition til sig.

Ja – skulle jeg have flere børn (og det skal jeg IKKE), så SKULLE mine veninder holde sådan et arrangement for mig (bare et stille og roligt et af slagsen).

Billede lånt af: Bakemyday 

Udgivet af: CB