Mellemnavn

Ifølge lovgivningen skal alle både have et fornavn og efternavn. Udover disse navne er det valgfrit, om man ønsker et mellemnavn. Man kan have flere mellemnavne, præcis som det gælder for fornavne. Derimod kan man kun have et efternavn. Mellemnavne minder normalt om efternavne, men er placeret efter fornavnene og inden efternavnet. Hvis Du har spørgsmål om mellemnavne kan Du tage kontakt til den præst der er tilknyttet dit område og her rådfører dig.

For mellemnavne er det gældende at:

• Man kan tage et mellemnavn, som man tidligere har haft som mellemnavn.
• Generelt kan man tage de mellemnavne, som man også kan tage til efternavn.
• Man kan tage et mellemnavn, som bæres eller har været båret som mellemnavn af ens forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre.
• Man kan vælge et mellemnavn som er et godkendt drenge- eller pigefornavn. Disse mellemnavne kan ikke senere tages som efternavn.
• Man kan tage en stedfars eller stedmors mellemnavn, herunder også ens mors eller fars tidligere ægtefælles mellemnavn. Med en ægtefælle sidestilles en samlever. Stedforælderen skal dog samtykke.
• Man kan vælge en plejefars eller plejemors mellemnavn, herunder også en tidligere plejeforælders mellemnavn. Plejefar eller plejemor skal samtykke.
• Man kan tage en ægtefælles eller samlevers mellemnavn. Ægtefællen eller samleveren skal give samtykke.

Ægtefælles/samlevers mellemnavne

Ligesom med efternavne kan ægtefæller tage hinandens mellemnavne, hvis ægtefællen giver sit samtykke til det. Hvis I ikke er gift, kan I ligeledes tage hinandens mellemnavne, samleveren skal dog give sit samtykke først. Det kræves, at I har boet sammen i mindst 2 år, eller at I har fællesbarn/-børn under 18 år, der har eller skal have navnet. Når I indsender ansøgningsskemaet om navneændring, skal I samtidig udfylde en særlig samlivserklæring.